torsdag den 4. december 2014

4. december: Anmeldelse af Mask of Magnaminty fra Lush


Hvem er Lush?
Lush er et internationalt firma fra England som udelukkende laver friske håndlavet produkter. De er modstandere af dyreforsøg og -testing. De bruger 100 % vegetarisk ingredienser og op mod 80 % veganske ingredienser i deres produkter. Når firmaet køber ingredienser fra andre lande sørger de for, at arbejdsvilkårene er gode og at priserne er fair.

Hvad skriver Lush selv?
Det er en maske med flere formål. Den er en blanding af milde, dog effektive ingredienser som renser, beroligere og klarer huden op. Den lægger sig jævnt over huden. Masken indeholder pebermynte olie til at stimulere, morgenfrue olie og chlorophyllin til at behandle huden; "evening primrose" frø og aduki bønner for mildt at eksfolierer som du fjerner masken. Du kan bruge denne maske alle vegne. (Min egen oversættelse af https://www.lush.co.uk/products/masks/mask-magnaminty)

Indpakningen
Masken opbevares i en sort beholder, som i øvrigt også genbruges, med drejelåg. I og med at man skal stikke sine egne fingre ned i masken, er det en fordel at sørge for rene finger, da det ellers hurtigt kan blive en sand bakteriebombe. En anden mulighed er selvfølgelig også at anvende et redskab til at få masken op med. Selve beholderen ser stilren, dog er den lidt munter med skrifttypen.

Konsistens
Mask of Magnaminty er en cremet grøn maske. Den lægger sig fint på huden, men knap så jævnt, som man kunne have forestillet sig, ud fra Lushs egen beskrivelser, men det er dog intet problem. Masken tørrer rimelig hurtigt (alt efter, hvor meget og hvor jævnt dit lag er). Hvis jeg sidder med masken rigtig længe, kan den godt falde af i flager. 

Jeg har bådet prøvet den originale version og den "self-preserving"-version. Der er en smule forskel på konsistensen mellem de to masker. Den originale er mere cremet og mindre grynet.

Duften
Det er nok ikke alle mennesker, som vil være lige pjattet med duften på denne maske, idet den dufter intensivt af pebermynte - jeg personligt elsker det! Den har også en sødme over sig; den minder lidt om After Eigth chokoladerne faktisk... Duften kildrer helt i næsen og køler alt ned på sin vej. 


Effekten på min hud
Masken er fabelagtig overfor uren hud. Den klarer huden rigtig smukt op, samtidig med at den er mild mod huden. Jeg har selv sart og tør hud, men jeg lider desværre tit af urenheder (i hvert fald før jeg brugte denne maske). Denne maske gør undere for min hud. Jeg har nu babyblød hud og meget færre hudorme! De joker selv på deres indpakning, at i stedet for at maskere sine bumser, skal man "Mask of Magnaminty" dem :-) Pebermynten er desuden også med til at friske huden op med dens kølige effekt. Fik jeg i øvrigt fortalt, at jeg er stor fan af denne maske?!

Ulemper?
I og med at Lush kun laver produkter med friske ingredienser er det også en relativ kort holdbarhedsperiode. Min maske blev produceret d. 16. september 2014 og udløber d. 16. januar 2015, så den holder sig kun frisk i 4 måneder. Dog kan man også sige, at udløbsdatoen er med til at påminde en om, at man skal bruge produktet! Den kan nemlig ikke holde sig frisk evigt.Jeg bruger gerne min maske 1-2 gange om ugen.

Hvor køber man den henne?  
Ja, se nu bliver det en smule bøvlet, for Lush forhandles ikke i Danmark :-( Min maske har min mands mors moster importeret til Danmark fra Skotland, hvor hun bor - eller dvs. at masken faktisk også via Gran Canaria, hvor min mands bedstemor fik overrakt masken, og det var hende, der tog den med hjem til mig :-)  

Hvis man dog ikke selv lige ligger inde med sådanne familierelationer, kan man købe den online på den engelske webshop https://www.lush.co.uk/. Desværre er portoen ret høj her, så det kan være en fordel at købe flere ting derfra, da portoen ligger fast indtil et vist beløb, så derigennem vil der være en smule at spare. Alternativt kan man også besøge en Lush butik, hvis man snart skal ud at rejse til et land, der har butikkerne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for din kommentar på forhånd! :-)