fredag den 31. maj 2013

Dagens makeup: Friskt sommerpust


Det er sommer, det er sol, og jeg har snart fødselsdag!

Det har irriteret mig lidt hele vinteren, at min foundation faktisk har været en lille smule for mørk, og at jeg hele tiden skulle blende med en lysere concealer i overgangen til halsen; så derfor var jeg en tur i Matas og bede om en lille prøve af deres L'Oréal Lumi foundation i C2, som er nummeret lysere end, hvad jeg har i True Match serien. Foundationen passer perfekt til min hudfarve, men nu er jeg bare i tvivl om et eventuelt køb ikke er for tæt på sommerens kulør? Hmm... Det er ikke altid let, men pæn er foundationen, og den skinner på en skøn naturlig måde.

Øjenmakeuppen er skabt af et hav af forskellige øjenskygger fra min E-bay palette (måske burde jeg oprette et indlæg om denne palette?), Creme Eyeliner fra e.l.f. i Punk Purple og mascara. 

Ellers er der på huden: E.L.F. Studio Blush i Pink Passion og E.L.F.'s Tone Corrector powder til at sætte foundationen og concealeren (Duo Concealer fra Nilens Jord).

Lipgloss på læberne :-)



onsdag den 29. maj 2013

Glimt fra karnevallet...

 


Ved godt at makeuppen blev lidt for egyptisk i forhold til mit græske outfit, men hva'? Jeg havde det sjovt, og syntes også at en græsk makeup ville blive en anelse for kedelig - derfor de vilde eyelinere :-)


tirsdag den 28. maj 2013

Ugens negle: Neon Orange



Jeg ved ikke helt om denne neglelak måske var lidt for gammel, eller hvad der var galt, men den var ekstrem tyk at lægge på. Det var svært for mig at få den til at lægge sig pænt, og det tog en evighed om at tørre ordentligt. Farven er til gengæld super fed og lyser virkelig op. Den er skrigende i virkeligheden - en skam at det ikke kan komme helt med på billederne. Tror dog jeg smider neglelakken ud nu her snart.. Der er heller ikke så meget tilbage, og det er bare ikke så fedt, når det, som så er tilbage, er alt for tykt til at samarbejde med :-)

søndag den 26. maj 2013

Barbie inspireret makeup


Dagens makeup er inspireret af Barbiedukken Teresa - bare fordi vi har det samme navn :-)


Øjenskyggerne er fra min Unbranded 180 E-bay palette. 
MAC foundation, Rimmel Stay Matte pudder, MAC Melba Blush.
Rød lipliner og Maybellines Xperience Sheer Gloss Balm i 02 Coral





lørdag den 25. maj 2013

Nyt kamera!


Yay! Mit første spejlreflekskamera! :-) I går var jeg i Elgiganten med en veninde og købe dette skønne Nikon D3100. Det er et af de gode amatørkameraer, som også fås til en fornuftig pris af 3000 kr. (på tilbud til 2500 kr. i Elgiganten lige nu). Jeg så ingen grund til at rande ud og spendere 6-7000 kr. for et semiprofessionelt kamera, for det er jeg ikke. Jeg har aldrig haft et spejlreflekskamera før, så kender slet ikke til dets mange muligheder, og derfor starter jeg i det små - og hvem ved? Måske vil jeg købe mig et bedre kamera, hvis jeg bliver helt opslugt af spejlrefleksverdenen og ikke længere er studerende.

Jeg glæder mig til at tage nye billeder til bloggen med dette kamera! Dog tager jeg af sted til Aalborg Karneval i dag, hvor jeg lader det nye kamera blive hjemme! Jeg skal ikke benægte, at jeg måske vil blogge lidt om karnevallet ved hjælp af mit gamle lille digitalkamera eller dårlige mobilbilleder, hehe.

onsdag den 22. maj 2013

Ugens negle


Jeg havde lyst til nogle sjove og søde forårsnegle - dette blev resultatet.

Alle produkterne er fra Essie: Rock Solid basecoat, Bond With Whomever (limited edition - spring 2013) og Need A Vacation.

Ja, det er rigtigt, at jeg ingen topcoat har på.Mine negle er på en eller anden måde for bløde til at kunne klare en hård topcoat... Neglene bøjer simpelthen under den stive neglelak, som gør at lakken falder af hele neglen på én gang i sidste ende.

Hvad jeg havde med i toilettaskerne på weekendtur


Hen over prinsen var jeg hjemme hos svigerfamilien på Fyn sammen med min skønne mand. Vi skulle blandt andet til 87 års fødselsdag hos min mands bedstefar.

Jeg pakkede i to toilettasker (begge fra DKNY). Den "lille" toilettaske fyldte jeg med makeup, mens der i den store taske kom hudplejeprodukter og lignende.


Indholdet i den lille toilettaske

Hud:

Læber:

Øjne: 

Kinder:
  • Max Factor Flawless Perfection Blush i 235 Chestnut
  • E.L.F. Studio Blush i Pink Passion

Indholdet i den store toilettaske

Pensler:
  • De tre nederste penslerne fra Gilian Jones' penselsæt fra Matas (pudderbørste, konturbørste og blushbørste)
  • De to øverste pensler er fra E.L.F. (flad foundationbørste og stippling børste).

Ansigt + perfume:
  • Nivea makeupfjerner
  • MAC Fix+
  • Marc Jacobs Daisy Perfume
  • Matas Rensemælk til tør/sart hud (i den lille hvide flaske)
  • Matas Mild Skintonic til tør/sart hud (i den lille gennemsigtige flaske)
  • Matas Ekstra Plejende Dagcreme til tør/sart hud
  • Sanex deodorant 

Det sidste:
  • Hårbørste
  • Vatrondeller + vatpinde
  • Urban Decay Naked 2 palette
  • Gosh eyeliner i sort (oprindeligt var denne i den lille toilettaske. Hmm...)

Tandbørste, tandpasta og shampoo ligger i forvejen hjemme hos svigerfamilien, og derfor er det ikke med i taskerne. 

tirsdag den 21. maj 2013

Clinique neglelak der ikke irriterer øjnene ved berøring?

Haha, jeg sad lige og læste en E-bog på min tablet, da jeg modtog denne e-mail, og den var så god, at jeg blev nødt til at dele den med jer:


Det lyder simpelthen for skørt, at neglelak er testet af øjenlæger, så hvor tit kommer man neglelak i øjnene, eller overhoved lader neglelakken komme i berøring med øjnene?! Haha, jeg tror dog de mener, at neglelaks dampene ikke irriterer øjnene, men det er bare ikke det som de skriver :-)

søndag den 19. maj 2013

Tango makeup og hår


Hey igen! Beklager den lange pause, men min hverdag er fyldt op med eksaminer lige for tiden.

I mandags var jeg til endnu et hårevent med Søren Hedegaard og hans kolleger fra Vild med dans - denne gang bare i Aalborg. Det var den samme stylist (Carina Rehmeier) som stylede mig. Hun lavede denne gang en dramatisk tango frisure og makeup. Jeg fortalte hende lidt om min blog og min interesse for makeup, så hun forklarede mig undervejs, hvad hun gjorde ved min makeup.

Makeup

En af de ting som overraskede mig, var at hun brugte MAC's Pro longwear concealer som foundation i hele hovedet. Men hun forklarede, at det er fordi den dækker rigtig godt og holder længe! Til gengæld brugte hun MAC's Studio Finish SPF 35 Concealer som concealer :-) Til øjenmakeuppen brugte hun fire farver, Satin Taupe, en grå, som jeg ikke fik navnet på og to sorte, som jeg selv vil gætte på er "Carbon" og "Print" - hun sagde ikke navnene. Og selvfølgelig blev der også brugt masser af sort eyeliner på de våde kanter.

På kinderne er Benefit's Hoola og en Creme Blush fra MAC som hun gav mig navnet på, men som jeg desværre har glemt igen! Måske var det Tea Petal?

Navnet på læbestiften kan jeg dog sagtens huske - det er nemlig MAC's Rebel. Jeg overvejer rimelig kraftigt om jeg selv skal anskaffe mig den. Jeg synes den er ret fed!



Da jeg kom hjem og viste billederne til min mand brokkede han sig over, at jeg slet ikke smilede på nogen af billeder, så derfor de efterfølgende billeder...



Hår

Mit hår blev lavet en en SUPER stram hestehalen i højre side af nakken. Den blev gjort helt glat med hårlak, så mit hår var så stift, hehe. Håret i hestehalen creppede Carina, hvorefter hun påførte en ponytail extension, som på en lille anden måde blev snoet ind i håret, for at skabe en knold med teksturforskelle. Resultatet blev faktisk ret fedt! Stylisten brugte også ret lang tid på at give mit baghoved fylde, så håret blev balanceret på en eller anden måde. 








søndag den 12. maj 2013

Anne Hathaway inspireret makeup!

I går aftes blev Prinsesse eller ej sendt på TV2, hvilket resulteret i en del snak på Facebook om, hvor meget jeg åbenbart ligner Anne Hathaway. Prinsesse eller ej var Hathaways debutfilm, og siden den kom ud i 2001 har jeg faktisk hørt gentagende gange af forskellige mennesker, at vi ligner hinanden? Nå, men derfor tænkte jeg på at lave et celeb look-a-like look - so here goes!


Jeg har lavet øjenmakeuppen med Urban Decay Naked 2 palette og har kreeret et gråt smokey eye. 



fredag den 10. maj 2013

Farvestrålende sommermakeup: "Skumringstid"


Jeg følte at det var længe siden, at jeg havde lavet en rigtig farvestrålende makeup, så gik lige lidt amok i min E-Bay palette :-) Dette er resultatet - det er inspireret af solens farver ved solnedgang. For at "spice" looket lidt op har jeg også tilføjet et par af Matas' kunstige vipper. 

Ansigtet er igen fixet med L'Oréals True Match Foundation. På kinderne har jeg MAC's Melba blush. Læbestift af Max Factor.



torsdag den 9. maj 2013

Winged eyeliner


I dag skal jeg på arbejdet igen i en aftenvagt. Fik lyst til at naturligt look med en winged eyeliner. Kinderne og læberne er lavet med lyserøde nuancer for et frisk pust.

Ansigtet har jeg poleret fint med L'Oréals True Match Foundation som pt. er min ynglings foundation. Jeg elsker holdbarheden og dæknings evnen på denne foundation! Blushen er Pink Passion fra E.L.F. mixet med MAC's Fix+ for et mere naturligt og pigmentet udtryk. Faktisk har jeg brugt flere af E.L.F.'s produkter i dag; deres Black Gel Liner til mine vinger, blush og Tone Corrector Powder.

Øjenskyggerne er fra Urban Decays Naked 2 palette (Booty call, Foxy, Half Baked og Tease)



Close-up af vingerne.


Hårevent: Vild med Søren og Hair Contrast d. 6. maj på Hotel Prindsen i Roskilde

 
Jeg har lige været til et hårevent med Søren Hedegaard (Danmarks hårguru - frisør for kronprinsesse Mary, og cheffrisør på Vild Med Dans) og hans kollegaer fra Vild Med Dans stylist teamet. Jeg blev brugt som model under aftenen, hvor de dygtige stylister underviste frisører i nogle af de teknikker som de benytter sig af til Vild Med Dans.

Jeg synes det var en rigtig sjov aften. Min dag startede med, at jeg fik farvet mit hår mørkebrunt. Det var faktisk lidt skægt; jeg havde ingen indflydelse på, hvilken hårfarve jeg skulle have. Frisørerne snakkede sammen i talkoder og blev enige med en god farve til mig, og så gik de ellers i gang - så var da meget spændt på resultatet. Heldigvis er jeg selv rigtig glad for farven :-)


Man kan læse mere om eventet og se flere billeder på denne artikel fra Hair Magazine. Jeg er faktisk med på  flere af billederne, hehe.




Selve eventet var jo et hårevent - og jeg skal da lige love for at der blev gjort noget ved mit hår! Frisuren startede som en super stram hestehale midt på baghovedet, som fik tilsat nogle extensions med lyserøde tape ons for at skabe endnu mere fylde og effekt. Så blev håret flettet sammen og sat op med en hel masse hårklemmer. Håret i siderne af håret var desuden helt stift af hårlak :-)







Hvad angår makeuppen syntes jeg at den var rimelig rock'et. Især fordi jeg har så markante øjenbryn, når man tegner dem op, og det er jeg ikke helt vant til at se. Men der blev brugt nogle lyserøde øjenskygger, med noget glimmer noget i dem.. Desværre ved jeg ikke specielt meget om de produkter, som er blevet brugt på mig, da det hele gik ret stærkt, og fordi jeg hele tiden skulle lukke mine øjne... Men jeg lagde dog mærke til at mange af produkterne var fra MAC, og at jeg fik Benefit Hoola på som kontur. På læberne fik jeg kun en naturlig farvet lipgloss på, da øjenmakeuppen og kjolen er ret vild i sig selv.

Da jeg kom hjem tog jeg nogle makeupbilleder inden jeg gik i gang med afrensningen. Beklager de trætte øjne - men jeg var træt efter en lang dag! :-)



Som tak for hjælpen fik jeg sammen med de seks andre modeller en lækker goodiebag. Men fordi at det samme hårevent foregår igen på mandag i Aalborg, vælger jeg at holde indholdet hemmeligt indtil der, da modeller her vil modtage præcis samme goodiebag. Jeg skal desuden også være model der igen, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg er spændt på, hvad der bliver gjort ved min makeup og hår. Og så ved jeg faktisk også at jeg vil modtage en ny speciel goodiebag, sådan at jeg ikke kommer til at modtage to ens (super spændende!).

onsdag den 1. maj 2013

DIY: Lille Doktor på prærien snoning


Måske er jeg ikke den eneste som har undret sig over, hvordan denne snoning kunne lade sig gøre; for hver gang, at jeg har prøvet har håret bare snoet sig op igen.

Men efter en "googling" af problemet lærte jeg mig fidusen i efteråret. Dette har været en af mine yndlings frisurer siden. Og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele teknikken med jer - for det er faktisk meget simplet og rigtig let at få til at virke, når blot man ved, hvad man skal :-) Og der findes desuden ingen andre guides på nettet på dansk til denne frisurer (så vidt at jeg kunne se), så nu kommer den! 

1. step: Red håret fri for knuder.

2. step: Del håret i to lige store dele. Det er en fordel at gøre det i siden af hovedet.

3. step: Sno hver to i samme retning. Her snoede jeg væk fra ansigtet.

4. step: Tag den bagerste tot og løft den over den anden (modsat hvordan de er snoet individuelt). Husk at hold på totternes snoninger.

5. step: Forsat med at tage den bagerste over den forreste.

6. step: Når du har nået bunden af håret sæt en elastik i håret.

Det færdige resultat. Slut evt. af med at sprøjte håret med hårlak.


Se flere billeder + en udvidet og øvet udgave af samme frisure










Udvidet og øvet udgave: "Fransk snoning"