torsdag den 26. september 2013

Anmeldelse af Rae Morris' bog: "Makeup - The Ultimate Guide"


Rae Morris er en prisvindende makeupartist fra Australien. Hun har været makeup direktør for L'Oréal Paris siden 2003. Hendes arbejde ses på blade som Vogue og Marie Claire, på catwalks til store fashion weeks, i reklamer, på TV og på film.

Formålet med denne bog er at skabe en bro mellem high fashion og hverdagen. Gennem hele bogen har hun været meget opmærksom på at skabe tidsløse makeup looks i sine korte step-by-step tutorials, mens hun samtidig deler ud af alle sine tips og tricks. 

Målgruppen er almindelige kvinder som er igang med at lære om makeup. Den er ikke helt til nybegyndere - det synes jeg ikke at boggens tutorials er gode nok til, men den er perfekt til de kvinder, som selv kan give det sidste touch til makeuppen, sådan at den bliver perfekt. Jeg vil ikke ikke mene, at bogen henvender sig særlig meget til de kvinder som i forvejen ved det hele og kan det hele om makeup. Bogen er på sin vis en basis bog - men en god én! Hvis du føler, at du mangler inspirationen til festmakeupper eller simple hverdagsmakeupper, er bogen perfekt. Jeg har ikke selv lært sønderligt meget af bogen, men har dog været glad for inspirationen - og så er bogen i det hele taget fyldt med flotte photoshots! Og jeg elsker virkelig at kigge på billeder.

Bogen består af 34 unikke øjenskygge looks til alle øjentyper, farver, aldre og etniciteter. Der er faktisk et helt kapitel kun til asiatiske øjne og et kapitel til kvinder over 40 år. Der er endvidere også separate kapitler om konturing, bronzing og highlighting. Til sidst i bogen er der syv flotte makeup looks som er vurderet til at kunne laves på 10 minutter!
  

Opbygningen af bogens kapitler giver rigtig god mening. Rae Morris har nemlig valgt at starte med at introducere de essentielle redskaber og produkter som skal til for at kunne skabe flotte makeup looks. Noget som jeg godt kan lide er, at Rae Morris er realistisk - hun siger nemlig, at det reelt set kun er nødvendigt med to-tre øjenskygger for at skabe en flot makeup; ligeledes siger hun om læbestifter. Dog synes jeg, at antallet af forskellige remedier er lidt voldsomt - for hvor vigtigt er det egentlig at have både creme blush og pudder blush, highlighter eller en hvid eyeliner? Jeg ejer fx ikke selv en creme blush eller en highligther - de er på min ønskeliste, men dybest set ikke noget must. Og min hvide eyeliner bruger jeg stort set aldrig!

Efter Essentials går Rae Morris videre til forberedelse af huden og øjenlågene - hun vælger bevidst ikke at gå i dybden med hudplejedelen, da hun mener, at dette hører til en bog for sig selv og ikke til et sølle kapitel i en makeupbog. Efter en gennemgang af hhv. øjenbryn, falske øjenvipper og forklaring af hvilke øjenskyggefarver der passer til hvilke øjenfarver begynder hun dernæst på det længste afsnit i bogen - nemlig øjenmakeupper. Hun har opbygget bogen på samme måde, som hun selv vil lægge makeup. Derfor kommer konturing, foundation, bronzing, highlighting, blush og læber til sidst i bogen.



Det er en sand fryd for øjet at bladre gennem bogens mange sider (245 sider), idet der virkelig er mange super flotte og elegante makeovers og perfekte high fashion photoshots. Det er faktisk mere en billedbog end en egentlig fagbog. Personligt gør det nu ikke mig noget :-)
  





Min vurdering: Jeg elsker at bogen er simpelt bygget op, og at der er så mange forskellige makeuplooks inkluderet. Jeg ved ikke umiddelbart om selve tutorialene er specielt gode - det er som om der mangler nogle steps på en eller anden måde. Men de giver da et godt praj til den let øvede makeuplægger. For hvem kan overhoved lave en detaljeret makeup med kun fire steps? :-)

Hvem skal så købe bogen? Dem som har lyst til at lære mere og som i forvejen ved, hvordan man svinger en makeuppensel.

Hvor kan man købe bogen? Jeg har selv købt min fra CDON.COM, hvor den koster 189 kr. og med fragt koster 218 kr., men man kan også købe den på saxo.dk til 219,95 kr. med fri fragt med Swipbox til og med oktober.

tirsdag den 24. september 2013

Dagens makeup: Lilla festmakeup

Hej læsere!

Beklager den lange stilhed på bloggen der har været på det sidste. Der er sket en masse i mit liv her på det sidste. Bland andet det faktum at dagene er ved at blive kortere - mørkets kommen har altid haft en negativ effekt på mit humør og overskud, og min akutte tur til Sjælland pga. begravelse af et familiemedlem, tante på 52 år der døde af kræft... , og så har jeg også været på arbejde i weekenden, hvor mine dage blev smadret fuldstændig af at skulle møde kl. 6.30. Jeg håber på snart at komme helt ovenpå igen. Men i hvert fald er jeg ved at sprænge af ideer og inspiration til fremtidige blogindlæg, så håber virkelig på at kunne blogge løs igen og lade det være mit "sanctuary" - mit fristed. 

Vi ses på bloggen! :-)

Knus Teresa



Det smeltede ur stjal billedet... :-)

ANSIGT OG KINDER
  • MAC Studio Sculpt foundation i NC20
  • MAC Studio Finish Concealer i NW20 til randerne under øjene
  • MAC Pro Longwear concealer i NC20 til urenheder
  • MAC Careblend Pressed Powder
  • MAC Matte Bronzer
  • Rimmel Lasting Finish Soft Colour Blush i Live Pink

ØJNE

LÆBER



søndag den 15. september 2013

Dagens makeup: Regnvejrsdag


Når det regner er det vigtigt lige at have et par huskeregler med på vejen, når det kommer til makeuppen.

Foundationen skal være vandafvisende sådan at regnen bare pibler af huden uden at tage makeuppen med sig. Jeg har selv brugt MAC's Studio Sculpt SPF 15 foundation i NC20 til dagens makeup.

I forhold til blush ville den bedste løsning til regnvejrsdage være en creme blush, men da jeg ikke ejer sådan en, har jeg fuppet mig til den samme effekt mere eller mindre. Jeg har taget min ynglingsblush fra e.l.f. i Pink Passion og har påført den med en duo-fiber brush (også fra e.l.f.) og til sidst sprayet børsten med MAC Fix+ (vidundermidlet!) for at gøre blushen "våd". Det samme gjorde jeg også med min bronzer (MAC Matte Bronzer) - dette var dog bare med en angled face brush :-)

Øjenskyggen skal også være vandfast - det opnås oftest i creme øjenskygger, som fx her: Maybellines Color Tattoo i On and on bronze.

Eyelinere som er tiltænkt de våde kanter i øjet, må ikke være vandfaste, da de ellers er afvisende overfor den våde kant, idet den er våd. Jeg brugte en fra Clinique - Cream Shaper for eyes i Deep Cobalt

Mascaraen skal selvfølgelig også være vandfast! :-)

Læbestiften er MAC Creme Cup.




Men ingen regnvejrsmakeup uden testning! Efter påførelsen af denne makeup gik jeg ud på en mindre tur på knap en time og tog glædeligt imod støvregnen i kraftigt blæsevejr.



Irriteret over at kameraet ikke gad at fokusere på mig, men kun på baggrunden...



Aalborg
Limfjorden
Da jeg kom hjem en time efter tog jeg igen nogle statusbilleder af makeuppen. Den største forskel jeg kunne se var på mit hår, der ellers var ret kaotisk i forvejen!








lørdag den 14. september 2013

Hurtig og let halloween makeup - Arret ansigt

Min plan var egentlig at dette indlæg skulle være oploadet i går, fredag d. 13, men den ene time tog den anden og pludselig skulle jeg i seng. I får den derfor først nu :-)


For at tydeliggøre hurtigheden ved denne makeup, har jeg indsat nogle tidspunkter, som viser processen over tid :-)

lørdag den 7. september 2013

Gæsteindlæg: Maj’s anmeldelser af udvalgte MAC foundations, puddere og concealer


Teresa og jeg havde ikke snakket sammen længe, før vi fandt ud af, at vi begge havde en stor forkærlighed for makeup. Min ligger især hos MAC, som udgør en stor del af min makeupsamling, og jeg kan ofte finde ting derfra, som jeg synes, at jeg må eje – selvom, at jeg har meget derfra i forvejen. Nedenfor vil jeg komme med min mening om de produkter jeg har eller har haft.


Matchmaster Foundation
Denne foundation er mediumdækkende og skulle indeholde pigmenter, der tilpasser sig ens hudfarve. Jeg er enig i, at den er mediumdækkende, men det der med at tilpasse sig hudfarven, ved jeg nu ikke, om jeg vil give dem ret i. Jeg har den både i 2.0 og 3.0, og jeg synes, at den ene er lidt for lys og den anden lidt for mørk, når den kommer på, og jeg føler ikke, at de blender helt ind i min egen hudtone. Hvis man er heldig og synes, at den passer I farven, så synes jeg, at det er en fin foundation, men personligt ville jeg vælge en anden. Jeg er dog rigtigt glad for, at den indeholder SPF15 (UV-A og UV-B) – hvilket også er gældende for foundationen nævnt nedenfor.

Studio Fix Fluid Foundation
Yndlings foundation! Denne er medium til fuldt dækkende. Jeg elsker at bygge denne op til at være fuldt dækkende, og jeg synes, at den holder godt på huden. Jeg synes også, at det er nemmere at finde en foundation af denne type, som matcher ens hudfarve. Vi ved jo alle, at det ser forfærdeligt(!) ud, hvis at ansigt og hals har hver sin farve. Som sagt er denne foundation meget dækkende, men jeg synes ikke, at det kommer til at se unaturligt ud. Jeg bruger den oftest til fest eller lignende, hvor jeg gerne vil have, at min hud skal se hundrede procent fejlfri ud, men jeg må indrømme, at den også kan være lokkende i hverdagen, fordi jeg synes, at huden bliver så fin og ensartet.

Studio Fix Powder Plus Foundation
Dette er foundation og pudder i ét. Jeg har en svaghed for flydende foundations, hvorfor denne oftest bliver lagt ovenpå som finish, men den kan dog også benyttes alene, hvilket jeg er begyndt med af og til. Den har overrasket mig meget positivt, når man bruger den alene, for den dækker godt – uden, at man kommer til at se helt pudret ud i hovedet. Nogle vil måske mene, at det er for meget med foundation og denne sammen, men det bruger jeg af og til, og jeg kan virkelig godt lide kombinationen af de to ting. Jeg har været virkelig glad for min Studio Fix P+P – den er dog næsten helt tom og må bestemt erstattes af en ny.

Mineralize Skinfinish Natural
Jeg bruger oftest denne til at give lidt glød i ansigtet. Den er mat, hvilket jeg virkelig godt kan lide, da jeg nogle gange også benytter den til contour. Det er også en pudder, man ikke får brugt op så hurtigt, så de 240,- er godt givet ud.

Mineralize Skinfinish
Jeg har denne I farven Gold Deposit, som er ret mørk, og jeg skal love for, at den glitrer. Jeg var helt vild med den, da jeg købte den for halvandet års tid siden, men nu føler jeg mig lidt som Edward Cullen (fra Twillight), der træder ud i sollyset og stråler, når jeg har denne på. Jeg synes, at den er svær at få brugt, men det går nu lidt nemmere om sommeren, når man har fået lidt farve. Det er dog ikke en, jeg vil købe igen, når jeg løber tør – hvis jeg løber tør, for det er som sagt ikke meget, at den kommer på.

Blot Powder
Jeg synes tit, at min hud kan blive skinnende op ad dagen, og derfor er blot powder noget, jeg er rigtig stor fan af! Den gør huden mat uden at tilføje nogen nævneværdig farve. Jeg har den af og til med i tasken, så jeg kan bruge den på de lange dage. Det er en af de ting, jeg næsten ikke kan forstå, at jeg førhen kunne leve uden! Jeg synes, at det er et must-have.

Pro Longwear Concealer
Vidunderprodukt! De her concealere lover virkelig, hvad de holder – de holder så sindssygt godt. Jeg synes, at de er perfekt dækkende, de sætter sig ikke i mine linjer under øjnene (som de gør hos Teresa) og de fåes i flere farver og toner, så det er intet problem at finde én, der matcher. Jeg bruger dem både til mørke rande under øjnene samt spots – og jeg har købt to, da den samme for mig ikke er optimal til begge ting pga. farve. Jeg ved, at flere af mine veninder også er stor fan af disse, så jeg står hvertfald ikke alene med min begejstring. Hvis man står og mangler en ny concealer, så vil jeg klart anbefale denne! Der skal benyttes meget lidt produkt per gang, så den holder længe dvs. pengene er virkelig godt givet ud! 

Dagens makeup: sexede efterårsmakeup (YouTube-guide)


Hejsa! Alle vigtige informationer er listet forneden:

Produkter brugt:

Husk også at følg mig på Facebook, så bliver jeg glad :-) 




 

Bare fordi jeg aldrig har løst hår :-)

tirsdag den 3. september 2013

August favoritter

  1. Neglelaksfjerner på krukkeform: Jeg har tidligere skrevet et indlæg om denne lækre sag (læs indlægget her), og jeg siger det gerne igen - Jeg er fan! Og har brugt denne krukke adskillige gange i løbet af august.

  2. e.l.f. Mineral Blushes: Denne type blush er ny for mig, og tror det er derfor det er denne, som har røget på kinderne i denne måned.

  3. MAC Blot Powder: August (og hele sommeren faktisk) har været en rigtig varm måned, derfor har det været rart med en pudder som kunne dæmpe ens skinnende T-zone, som denne pudder kan.

  4. Revlon Lip butter i Strawberry Shortcake: Af de tre Lip Butters som jeg ejer, er det Strawberry Shortcake som har røget på læberne flest gange. Den er så dejlig naturlig!

  5. MAC Studio Finish Concealer i NW20: Selvom jeg ikke er særlig brun i forhold til nogle tidligere somre, kan jeg godt mærke, at min lyse Nilens Jord Duo Concealer bare har været alt for lys i sommerperioden. Jeg er derfor gået over til denne concealer fra MAC, som passer mig noget bedre i farven og som jeg iøvrigt mener giver et flottere resultat på huden under mine øjne end MAC Pro Longwear.

  6. Mavapen: Dette har været en ny investering for mig, men nu ligger den fast i mit penalhus som enhver anden kulgepen. Den er perfekt til hurtigt og let behandling af neglebåndene - selv i skoletiden!

søndag den 1. september 2013

Glimt af Teresas liv // Blogging arbejdsplads

Dette indlæg er måske en smule anderledes, idet den indeholder intet makeup-relateret. Nedenstående indlæg omhandler mit kontor, og der er billeder som viser, hvordan der ser ud nu og også enkelte gamle billeder til sammenligning.


Beklager rodet, men ville lige vise jer mit nye arbejdsområde :-) Jeg er nu rykket over på den anden side af vores kontor, så nu deler jeg et 3 meter langt skrivebord med min mand, i stedet for at have mit ejet over på den anden side :-)



Dette er et billede af mit gamle spot, som nu skal laves om til hyggekrog med en lækker læder lænestol fra IKEA! Uh, det bliver så NICE! :D Reolen står stadig samme sted med alle mine bøger. Haha - beklager de mange bogstavsrim ;-) Man er vel ikke uddannet dansklærer for sjov, hihi. 



Til min nye organisering har jeg bl.a. købt dette lyserøde papirsystem fra IKEA. Ved siden af står mine vigtigste hobbybøger :-) Jeg har også lige købt en ny makeupbog, men den ligger inde ved sengen lige pt. Der kommer mere info om den senere. 

Pladsen er blevet markant større omkring min computer, så det giver mig mulighed for at organisere mit habengut meget bedre nu. Jeg glæder mig rigtig meget over mit nye spot, og endelig kom mine damer også op at hænge! De er tegnet frit efter Nicole Onslows illustrationer, da jeg gik i 2. g. Der er egentlig fire silhuetbilleder i alt, men der er ikke helt plads til at hænge dem alle fire i sammenhæng, som jeg kunne hjemme i mit teenagerværelse. 

Damerne - dengang jeg boede hjemme hos mine forældre. Jeg har ikke selv tegnet katten - det er min venindes fortjeneste!
Lærredsbillede af IKEA
Dette billede pynter for endevæggen af kontoret. Det er på en måde et magisk billede, som jeg hurtigt kan fortabe mig selv i. Det giver en god stemning til rummet idet det måler 200x140 cm!

I øvrigt kan jeg også lige fortælle, at vi tidligere også har malet omkring vinduets partiet i samme farve som mit værelse hjemme hos mine forældre (vi havde stadig en malerbøtte liggende). Det er lidt utroligt, hvor lidt en smule maling kan gøre. Snart er vores kontor ved at være gennemsyret af hygge og personlighed :-)