torsdag den 4. april 2013

Gallamakeup


Jeg har ikke helt styr på, hvornår de forskellige gymnasier holder deres gallafester, men hvis ikke jeg husker helt galt var min egen i slutningen af april.

Jeg tænkte derfor at dele mit eget gymnasium-gallalook med jer, og give et par fidusser til at se lækker ud hele dagen med på vejen!

1. step: Find kjolen!
Dette er langt fra et let step, men det er trods alt noget af det vigtigste. Jeg synes i hvert fald, at det ville være lidt trist at møde op i jeans.. Jo mindre, man så virkelig bærer dem med stil!

Krav til gallakjolen:
  • Find en kjole, som du vil have det fantastisk i, og som du kan se dig selv i en hel dag/aften
  • Husk at det er DIN aften og ikke din mors eller mosters!
  • Vælg en farve som klæder dig og din personlighed
  • Vælg en kjole som klæder din krop. Hvis du er lav er det ofte en fordel ikke at gå efter de gulvlange, men har du til gengæld en god højde, så kan de lange kjoler sagtens gå! (Jeg er selv 178 cm...) Og hver også opmærksom på kropsformen. Vi passer alle forskellige slags kjoler.
  • Nyd at shoppe og vær gerne kritisk :-) 
  • Bonus info om min kjole: den var faktisk for stor over barmen, så den faldt hele tiden ned som stropløs kjole... Derfor tog vi en stribe af sjalet og påsyede to stropper til kjolen, sådan at den ikke ville komme til at falde ned. Hehe.


2. Step: Makeuppen
  • Hvad jeg personligt synes er utroligt elegant er en diskret underspillet makeup - gerne i brune nuancer.  Dog kan man sagtens tilføje guld eller en smule glimmer til øjenmakeuppen. Brun øjenmakeup klæder i øvrigt alle øjenfarver og hudtoner.
  • Husk at påføre primeren under foundationen, da det bliver en lang fest :-)
  • Alt efter hvordan kjolen ser ud, kan man lege med forskellige læbestifter. Til nogle kjoler klæder det med et 50'er look med knaldrøde læber, og det andre kjoler passer det bedre med neutrale læber i en sart rød-brun farve. Jeg vil ikke personligt selv lave nude læber, da jeg synes de passer bedre til smokey eyes og vilde byture i stedet for galla. 
  • Bonus tip: Et smil vil til enhver tid gavne et look - hvilket også tydeligt ses på understående billede (eller ses via manglen på et smil!)


3. Step: hår

  • Normalt vil en elegant frisure enten betyde opsat hår eller krøller, men det afhænger selvfølgelig rigtig meget af ens egen frisurer i forvejen.
  • Mit eget hår lavede jeg med et glattejern - søg evt. på YouTube for vejledning til dette - jeg samlede derefter halvdelen af håret i et guldspænde i nakken
  • Mit hår er i øvrigt rigtig tungt, og derfor kan jeg have store problemer med at bære en opsat frisurer - vær selv opmærksom på dit eget hårs finurligheder, så du slipper for konstant at rette på håret i løbet af aftenen.
  • En god gang hårlak i håret er altid godt til at afslutte med - det giver en længere holdbarhed.



En fordel er desuden at lege lidt med både makeup og hår inden selve dagen, sådan at man er 100% sikker på, hvad der virker, og hvad der i hvert fald ikke virker!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for din kommentar på forhånd! :-)