søndag den 21. april 2013

Søndagshygge + midlertidig anmeldelse af JorgObé Peel Off maske (efter 1½ uges brug)


Yay! Det er søndag og der skal hygges! :-) I weekenden har mine forældre været på besøg fra Sjælland, så der skete en masse i går. Vi nåede både i IKEA, Silvan, i Aalborgtårnet og på kinesisk restaurant om aftenen. Men nu er vores kontor så også blevet fint forvandlet (eller min mands halvdel af kontoret), ved min fars hjælp.

Grunden til den manglede aktivitet på bloggen skyldes egentlig ikke, at jeg har haft det for travlt - tværdigmod faktisk... Grunden til tavshed herinde skyldes nemlig overstående JorgObé Peel Off Maske. Få dage efter første gang jeg brugte masken fik jeg EKSTREM (!!!) mange bumser i hele fjæset, primært i panden. Jeg var inde og læse på JorgObés officielle hjemmeside, at bumser kunne opstå efter brug af masken for første gang, da masken renser indefra og ud, og derfor skubber gemt snavs ud til overfladen. Jeg havde dog aldrig drømt om, at der skulle gemme sig SÅ meget? Nå, men med et håb om, at masken så faktisk gjorde noget godt, blev jeg ved med at bruge masken 2 gange om ugen (onsdag som full-face maske og søndag som T-zone maske). Først her i denne weekend (en uge efter udbruddet) kan jeg igen se mig i spejlet uden at væmmes. (yay!) Væmmelsen har haft lagt en seriøs dæmper på at tage billeder af mig selv eller forsøgt nye ting med makeuppen.

Min pande og næse ser dog meget renere ud nu. Der er stadig bumser i min pande fra udrensningen, men der er væsentlig færre hudorme, så det er jo godt nok. Jeg synes det er rigtig svært at finde den rigtige mængde produkt; jeg har både prøvet at bruge for lidt, men også for meget, så det tog over en time at tørre! Men jeg lærer det vel på et tidspunkt :-)

Jeg glæder mig til at blive ved med at bruge masken og se resultatet på længere sigt. Jeg er i hvert fald stadig meget optimistisk. Når mit pande er kommet tilbage til normal status vil jeg også nøjes med at bruge masken ca. 1 gang om ugen i stedet for to.

2 kommentarer:

  1. Er helt vild med deres masker! det har givet et super resultat på min hud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak din kommentar, Anne :-) jeg har kun deres Peel Off maske, men glæder mig over mange af deres positive anmeldelser.

      Slet

Tusind tak for din kommentar på forhånd! :-)