onsdag den 8. januar 2014

2013's makeupfavoritter!!

Wow, det er som om nytårsskiftet har taget mig med vild storm. Jeg har haft så travlt med oprydningen efter en fed sci-fi nytårsfest og opstart på min praktikperiode, hvor der hører en del forberedelse til.

Men nu har jeg igen fundet pusten og er klar til at bloggen igen :-)

Den 30. december 2013 udgav jeg et indlæg om 2013's "Dagens makeupper", så tjek det ud, hvis ikke du allerede har set det! Det er også et tilbageblik på mit første år som blogger!

Men dette indlæg, som er mit første i 2014, bliver en oversigt om mine mest elsket og brugte makeupprodukter fra 2013! Siden jeg blev blogger siden sidste januar er min makeupsamling vokset en hel del! Forhen havde jeg slet ikke særlig meget makeup - jeg gik altid med de samme øjenskygger, og rutinen var ret meget den samme både til hverdag og til fest. Man siger "at øvelse gør mester", men det gør fantasien og produkterne virkelig også. Så ikke nok med at min samling er blevet større, så er mit talent også vokset med de nye produkter, som åbner op for nye muligheder :-)

Nå, men nok snik-snak og tilbage til emnet. Nogle af produkterne har jeg tidligere lavet anmeldelser af og førstehåndsindtryk - jeg har linket til de gamle indlæg, så der er mulighed for at læse mere om produkterne.

Foundation, BB Creme, bronzer og concealer
  • L'Oréal True Match Foundation: Nogle siger måske, at man aldrig glemmer sin første kærlighed, og i dette tilfælde har de folk ret. L'Oréal True Match Foundationen var nemlig min allerførste foundation, og jeg er stadig helt pjattet med den. Den har en rigtig god dækkeevne, den er tyndtflydende (hvilket jeg elsker), og så er den bare utrolig let at arbejde med. Den fås i et utal af forskellige farver i Matas og andre store supermarkeder, så det burde være til at finde en, som passer - dog lige på nær, hvis du er lige så vinterbleg som mig... Jeg har nydt og elsket denne foundation i perioden fra det sene forår til efteråret, hvor jeg har lidt mere kulør. 
  • MAC Pro Longwear og Studio Finish Concealere: I starten af året, da jeg var vinterbleg sidst, var jeg fan af Nilens Jord Duo Concealer, men henover sommeren fik jeg ikke købt en ny, og nu er den tom og for gammel. Men dette åbnede for for nye bekendskaber - heriblandt MAC's Studio Finish concealer, som jeg faktisk fik af en veninde, der aldrig brugte den. Jeg elsker den til at dække mørke rander med og til urenheder - den dækker det hele! MAC Pro Longwear concealer er elendig til at putte under mine øjne, men virkelig god til urenheder! Når min hud går fuldstændig crazy med urenheder kan jeg godt finde på at bruge denne concealer som foundation faktisk, fordi den har en super god dækkeevne - og så holder den i øvrigt også hele dagen, win! :-)
  • Diorskin Nude BB Creme: Jeg har tidligere på året dedikeret et helt indlæg til denne BB cream alene. Den er dyr, men den bedste som jeg har prøvet - og så passer den i øvrigt til min vinterblege hud! :-)
  • MAC Bronzing Powder i Matte Bronze: Denne lækre sag købte jeg i løbet af sommeren, og siden det køb har jeg brugt den virkelig meget - mere eller mindre dagligt faktisk! Den er let at blende, og farven er fantastisk - ikke for orange og ikke for beskidt brunt, men bare perfekt :-) Jeg kan også godt lide det faktum, at den er mat, i modsætning til stort set alle andre bronzere på markedet.
  • bareMinerals Original Foundation: Denne foundation er super let og hurtig at anvende, og så giver den et flot finish.  Siden oktober har jeg nok allerede brugt halvdelen af den lille prøve på 2 g i Fairly Light, som faktisk passer til min vinterblege hud, så det er et produkt som holder længe, fordi man skal bruge så lidt. 
Blushes
  • MAC's Melba blush og e.l.f.'s Studio Blush i Pink Passion: Når jeg skulle vælge en blush i 2013 greb jeg oftest efter disse to. Min MAC Melba blush er fra en limited edition, og derfor ser pakningen anderledes ud end almindeligt, men farven er den samme som den permanente. Melba er blushen længest til venstre. Jeg er hvad man kalder en "kold pige", da sølv passer bedre til mig end guld, og derfor er pink (som en kold farve) perfekt til mig, og Pink Passion er virkelig pink! Hihi. Men når jeg fik lidt nok af det pinke, eller fik lyst til at være lidt "varmere" tog jeg MAC's Melba blush, som er en blanding af fersken og lyserød. Den er varm, men stadig med kolde træk. Melba er virkelig en universal blush - den passer til alle hudtoner. Og så er både Pink Passion og Melba i øvrigt matte. 
Til læberne
  • Max Factor Sheer Gloss Balm i Coral: Jeg har nævnt det før, og jeg siger det gerne igen: denne gloss balm er fantastisk! Den forstår virkelig at fremhæve læbernes naturlige farve, og den kan bruge, når man ikke føler for det nudefarvet look eller en vild og pigmenteret læbestift. Den kan vitterligt bruges til alt. Men hvis jeg skulle nævne én ting, som er negativ er det smagen. Den er billig, og det kan smages. Dog er smagen ikke særlig slemt, så det kan sagtens holdes ud :-) 
Til øjnene
  • Urban Decay Naked Basics palette: Jeg bruger denne palette dagligt. Til dels fordi den indeholder min øjenbrynsfarve (faint), men også fordi den er perfekt til at tone et hvert look ud. Når man elsker glimmer som mig, er det også vigtigt at inddrage nogle matte øjenskygger til at balancere looket, og her kommer paletten ind, idet den indeholder 5 matte farver. Det er farverne W.O.S., Naked 2 og Faint som jeg bruger mest. Dette er en palette, som jeg vil anbefale en hver makeup entusiast at købe! Den kan bl.a. købes på beautybay.com til 195 kr. med fri fragt og ingen told, da det er en engelsk hjemmeside.
  • Urban Decay Naked 2 palette: Jeg er ikke den store øjenskygge bruger i hverdagen, men skulle det ske så, greb jeg oftest efter min Naked 2 palette, fordi den er så neutral og super fin og pigmenteret :-) UD's øjenskygger er virkelig gode. 
Redskaber
  • EcoTools skrå pensel: I min jagt på den perfekte tynde skrå pensel til gode priser blev dette en hel klar vinder. Den er virkelig tynd og perfekt til at lave en streg langs den øverste vippekant med en creme eyeliner. 
  • MAC Brush Cleanser: Jeg har faktisk aldrig fået nævnt dette produkt på min blog, men ikke desto mindre er dette et produkt som jeg har brugt rigtig meget i løbet af året - dette er faktisk min anden flaske. Jeg begyndte at bruge produktet i foråret og har elsket det lige siden. Jeg bruger denne cleanser til mine pensler, når de bare skal have en hurtig rengøring. Men det er et alletiders produkt til at fjerne øjenskyggerester og bakterier fra makeuppenslerne. Og så er det i øvrigt billigere at købe denne brush cleanser fra MAC fremfor at købe den "billige" brush cleanser fra M.Cosmetics, der er Matas' ejet mærke, hvis man sammenligner literprisen... og denne er i øvrigt også bedre! 
  • e.l.f. Powder Brush og e.l.f. Stiple Brush: Disse to pensler har mere eller mindre været i mine hænder hver dag siden jeg købte dem. Jeg overvejer også meget kraftigt at købe et ekstra sæt af dem, da jeg både bruger dem til vådt og tørt. Min Powder Brush bruger jeg både til flydende foundation, som set i flere af mine YouTube film, men jeg bruger den også til min bareMinerals foundation. Stiple Brush bruger jeg til min Dior BB cream og til almindelig pudder blushes. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for din kommentar på forhånd! :-)