torsdag den 1. august 2013

Dagens makeup: Smokey eyes inspireret af Jennifer Lopez

Wauw, hvor smuk er denne kvinde ikke lige?! 

Jeg har prøvet at genskabe med makeuppen, dog velvidende, at jeg på inden måde ligner Jennifer Lopez eller når hendes smukhed til mere end sokkekanten!

For mig ser hendes makeup egentlig ikke så mørk ud, når man kigger tæt på. Det virker som om skyggerne gør makeuppen mørkere end den egentlig er. Jeg har valgt at bruge grå øjenskygger tilsat et blåt twist, for som sagt kan jeg ikke se noget decideret sort i hendes makeup. 

For at skabe det vilde cat-eye look, valgte jeg at benytte mig af den såkaldte "tape-teknik", hvor man tager et stykke tape og klistrer ved siden af øjet op mod øjenbrynet. Jeg havde bare ikke lige noget tape i nærheden, derfor blev det plaster :-) 


Fordi øjenmakeup er så kraftigt, valgte jeg at starte med at lægge den i tilfælde af øjenskyggedrys på kinden (hvilket der også kom!).


Til øjnene brugte jeg følgende produkter:

  • Urban Decay Primer Potion
  • Urban Decay Smoked Palette: Freestyle (som overgangs farve), Mushroom, Evidence, Blackout og Asphalt
  • Urban Decay Basics palette: Venus
  • MaxFactor Kohl Pencil i White (dette er den eneste hvide eyeliner som jeg ejer, men det er bestemt ikke en som jeg vil anbefale... Den er alt for hård og bøvlet at arbejde med)
  • Sephora Nano Yeux Eyeliner i Glitter brown
  • Mascara


Jennifer Lopez har de vildeste kindben, som jeg også forsøgte at skabe. Jeg brugte øjenskyggen Naked 2 fra Urban Decays Naked Basics palette, men måtte hurtigt erkende, at kraftig kontur noget som jeg skal arbejde lidt mere med, for at kunne mestre det ordentligt :-P Jeg prøvede at fikse min lille "mistake" med MAC's Harmony blush. 


Produkterne der kom på ansigtet i alt er:
  • L'Oréal True Match Foundation i R3-C3
  • Urban Decay Naked 2, som nævnt tidligere
  • MAC blush i Harmony til at blende Naked 2 ud
  • Urban Decay øjenskygge i Venus til at highlighte toppen af mine svagt-eksisterende kindben
  • MAC blush i Melba (min første fejl med denne blush, var at placere den som jeg plejere - nemlig ved at starte med æblekinderne, det hjalp slet ikke på at skabe det ønsket look! Æblekinderne skulle forblive lyse og urørte for at skabe den tydelige kindben bedst muligt)
  • Nilens Jord Duo Concealer under øjnene for at lysne

På læberne har jeg produkterne: MacFactor læbestift i Bewitching Coral og Revlon Lipbutter i Lollipop.


2 kommentarer:

  1. Hold da op hvor jeg elsker looket!?!
    Du burde overveje at lave videoer så en gajl som jeg kan afprøve det. Godt nok er du ikke J LoPez, men du ser ligeså smuk ud. Hvilken mascara har du brugt til looket. Håber du vil svare. Knus sara

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sara.

      Tusind tak for de søde ord!

      Jeg ejer faktisk kun to mascaraer i øjeblikket (en vandfast og en almindelig). Jeg er ikke fan af at have gang i flere, for de udløber inden jeg når at bruge dem op. Jeg har brugt min almindelige mascara, som i øjeblikket er L'Oréals False Lash Wings mascara :-)

      Jeg har faktisk leget lidt med at skulle lave film, men jeg har flere problemer med det, desværre. Dels LARMER mit digital kamera, når der er autofokus, og dels har jeg intet redigeringsprogram. Jeg har ikke helt opgivet tanken endnu, men hvis jeg skal gøre det, vil jeg gerne gøre det ordentligt. Selvfølgelig har jeg et webcam på min computer og jeg har mit gamle kamera, der også godt kan filme.. Måske hvis jeg kan finde et gratis redigeringsprogram online?

      Kærlig hilsen Teresa

      Slet

Tusind tak for din kommentar på forhånd! :-)