tirsdag den 1. oktober 2013

Septembers beauty favoritter og septembers skuffelse

September har for mig været præget af naturlighed. Hver gang makeuppen skulles lægges har jeg grebet efter BB-creme, nudefarvet læbestifter og matte og naturlige øjenskygger. Ja, selv neglene har været neutrale :-)


Mine favoritter har været:
  • Dove Go Fresh Nourishing Body Wash i Cucumber og Green Tea Scent: Denne er for mig en gammel ynglings showergel. Og når jeg siger gammel ynglings, så mener jeg gammel. Jeg opdagede dengang jeg gik på efterskole tilbage i 2005-07. Efterfølgende har jeg være væk fra den i to-tre år, hvor jeg har skulle opbruge nogle gaver. Det som jeg elsker ved denne showergel er duften. Jeg er rimelig sart med dufte - de skal være friske, men ikke for søde. De må ikke lugte kunstigt eller for spiseligt som fx blåbær. Jeg kan fx slet ikke klare The Body Shops produkter. Til gengæld elsker jeg alt der dufter af agurk :-) Det er også derfor jeg er total fan af MAC's FIX+, for den dufter også dejligt af agurk, hihi. 
  • MAC Cremesheen Lipstick i Creme Cup: Jeg har tidligere nævnt denne læbestift i nogle "Dagens Makeupper" og i nogle YouTube-film, men jeg vil lige nævne det igen. Denne læbestift er virkelig god til at lave diskrete nudelæber med et hint af pink!
  • Urdan Dacay Naked Basics palette: Fordi jeg netop har haft en mege naturlig måned, har det også været helt oplagt for mig at benytte denne øjenskygge palette. Jeg har især brugt farver: Vensus, Foxy, W.O.S. og Naked 2 til øjene og Faint til øjenbrynene. (Læs en anmeldelse af paletten her)
  • Essie Sugar Daddy neglelak: dette er den perfekte neglelak, hvis målet er naturlige, rene og elegante negle. Den er rimelig gennemsigtig, så flere lag behøves for at opnå neglelakkens egen farve.
  • MAC Bronzing Powder i Matte Bronze: Jeg er blevet virkelig glad for denne bronzer! Det er min første af slagsen, så har ikke så mege at sammenligne med, men jeg vidste bare, at det skulle være denne her! Den er mat og er ikke overdrevent orange, som mange andre bronzere er. Jeg bruger den selv som en kombi mellem konturpudder og bronzer. Jeg er virkelig bleve fan af mine kindben eter denne bronzer er komme i mit kit.
Og til månedens skuffelse:
  • REN kit til Sensitiv hud: Jeg ville VIRKELIG gerne kunne lide denne produktserie, men det er bare ikke tilfældet... Grunden til at jeg ikke kan lide serien er ikke fordi, de ikke virker, men fordi de LUGTER!! Rensegelen er parfumeret med blomster på en virkelig ubehagelig måde. Ansigtsmasken giver mig kvalme.. og i det hele taget lugter disse produkter bare alt for mærkeligt. REN er ellers et firma som går op i, at deres produkter ikke må indeholde kunstige parfumestoffer, men de naturlige lugter bare ikke godt? Jeg er glad for, at jeg kun har købt disse små testere og ikke hele serien i full-size - så var jeg godt nok blevet ked af det. Og selvom jeg fik pakken af postbuddet d. 1. september er produkterne stadig ikke brugt op, netop fordi jeg ikke kan holde dem ud :-/ Jeg gav i alt 141 kr. for de fire små produkter på magasin.dk, da der var tilbud i slutningen af april. Normalt koster de 140 kr. uden fragt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for din kommentar på forhånd! :-)