tirsdag den 10. december 2013

10. december: Hvordan man vælger og sammensætter øjenskygger

Én ting er at udvælge farverne, og én anden ting er at få det til at se lækkert ud. Men der findes nogle simple teknikker til valg af øjenskygger, sådan at et lækkert resultat kommer hver gang.

Kombiner flere finish'er
Den første teknik jeg vil berøre omhandler finish'en af øjenskyggen. Der findes mange former for øjenskygger; velvet, satin, frost, matte og osv. En tommelfingerregel er altid at kombinere flere typer af finish, for at skabe et flerdimensionelt look - og desuden er det altid en fordel minimum at inkludere én mat.

MAC har et kæmpe udvalg af forskellige typer af øjenskygger og utrolig mange forskellige kategorier for dem alle sammen, men jeg føler personligt selv, at der er lidt for mange kategorier - det forvirrer i hvert fald mere end det gavner :-)

Men kort fortalt er det vigtigt at kende forskel på de skinnende, de glitrende, de fløjlsbløde og de matte.
  • De skinnende er dem man støder på oftest - især i Matas. Nogle af fordelene ved disse typer af øjenskygger er, at de som regel har en rigtig god pigmentering; farven kommer virkelig frem. 
  • De glitrende siger lidt sig selv - det er de øjenskygger der indeholder desideret glimmerpartikler. De kan godt være lidt svære at arbejde med, da de ikke altid lægger sig særlig jævnt. 
  • De fløjlsbløde minder meget om de matte, på nær det faktum, at disse indeholder ganske små stykker glimmer, og så har de en ganske svag skinnende effekt.  
  • De matte er 100 % matte og indeholder ingen form for shine og ingen form for glimmer. Det er her, at kvaliteten virkelig gør en forskel - en billig matøjenskygge har en elendig pigmenteringen, farven kommer slet ikke frem, og de kan være kluntet at lægge pænt. Som regel er det også værd at lægge mærke til, at Matas fx ikke rigtig sælger disse typer af øjenskygger på de billige reoler (L'Oréal, Maybelline, Gosh og Rimmel). Hvis man vil have en matøjenskygge koster det desværre penge, for man skal ofte besøge mærker som fx MAC, der har et stort udvalg af matte øjenskygger. Dog ved jeg, at Wet n' Wild også sælger matte single øjenskygger til discountpriser :-) Desværre ejer jeg ingen selv, da jeg skal relativt langt væk for at kunne købe mærket (de sølges i udvalgte Føtex'er og Bilka'er). 

Med blitz: En skinnende , glitrende, fløjlsblød og mat øjenskygge. 
Uden blitz: En skinnende, glitrende, fløjlsblød og mat øjenskygge. 
Grunden til at et 100 % skinnende og glitrende eyelook ikke er særligt fedt, er fordi det meget hurtigt kommer til at ligne noget tilbage fra 80'erne eller måske endnu værre en stor discokugle. Det er vigtigt at afbalancere det skinnende og det glitrende med nogle matte farver - her kunne det fx være en fordel at placere den matte farve enten i yderkrogen af øjet og/eller i globelinjen. Det er faktisk aldrig en fordel at placere en skinnende eller glitrende øjenskygge i globelinjen...

Steder at anbringe glimmer øjenskygger:
Inderkrogen, midten af den mobile del af øjenlåget og i brynbuen. 
Når man lægger glimmer i inderkrogen af øjet, giver det et effekt af et mere vågent og frisk øje. Effekten ved at lægge glimmer på midten (og kun på midten) af den mobile del af øjenlåget får øjet til at se større ud - altså perfekt, hvis man som mig har meget små øjne. Glimmer under brynbuen sætter fokus på brynet og des facon.

Tilgengæld er et 100 % mat eyelook heller ikke fedt, fordi det kommer til at se meget fladt ud og på sin vis også lidt livløst.

Bonusinfo:
Hvis du er over 40 år (eller deromkring) og har fået en del "fine" linjer omkring øjnene, er det meget sjældent, for ikke at sige aldrig, en fordel at bruge glitrende øjenskygger som highlighter (til de steder, som jeg har markeret på ovenstående billede), fordi glimmer fremhæver det som det placeres på. Det vil sige, at placeres glimmer på (for at sige det, som det er) rynket hud, fremhæver det rynkerne. Dog derfor kun skinnende og matte øjenskygger.

Vælg farver der passer godt sammen 
Når øjenskyggerne skal sammensættes i par, trio eller quadroer er der igen også nogle simple tips, som man frit kan vælge at bruge eller ej.

Ét af tipsene er at vælge farverne indefor samme nuance; fx lyseblå, blå og mørkeblå.



Et anden tip kunne være er er at vælge farverne efter, hvem nuancerne står ved siden af i det klassiske farvehjul: fx lysegrøn, blå og mørke lilla

Et tredje tip er at vælge farver som er modsat hinanden, fx rød og grøn, som man kan se i mit Nissepige-look. Dette giver en ret vild effekt, og det er også denne teknik, som kan bruges til at fremme sin øjenfarve. Blåøjet personer ser fx skøn ud med guld øjenskygger, fordi gul(d) er modsat blå i farvehjulet.


Overvej også om du går efter et koldt look eller et varmt look, og hvad der passer bedst til din hudtone.




2 kommentarer:

  1. Hello teresa,
    thank you for dropping by my blog. BTW, regarding your question about the mac cleanse off oil

    Bioderma is WATER based that's why I like it. It removes my eyeliner and everyday mascara easily especially if soaked on my eye area for about 10 seconds or more before dragging the cotton pad to start removing my makeup.

    As for this Mac Cleanse Off Oil, it literally removes everything! coz it melts my makeup while I gently massage it on my face. that includes eyeshadow, waterproof mascara and eyeliner. I seldom use this because I don't like the greasy feel as compared to Bioderma where my face feels fresh after using.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi Hollie!

      Thank you for the respons! I guess I have to try MAC Cleanse Off Oil, because BioDerma don't quite work on me the way that I want it to. Bioderma leaves my skin dry and strecthy and in deep hunger of moisture :-) and besides it doesn't remove my eyeliner no matter how much I soaked it in the eye... I would love to have a all face (foundation, eyes and lip)-remover in one., which does taste really bad on te lips (like Bioderma), haha.

      Slet

Tusind tak for din kommentar på forhånd! :-)