torsdag den 5. december 2013

5. december: Stormhygge - Hårkur, stearinlys og neglelak


Når stormen raser, og politiet begynder at fraråde folk for at opholde sig udendørs, er det oplagt at bruge lidt tid på selvforkælelse. 

I dag har jeg givet mig selv en lækker hårkur fra HairConstrast som jeg fik i forbindelse med mit Vild med Dans hårevent i Roskilde tilbage i majmåned. Den hedder Protection Hair Mask For Long Hair, og den er faktisk hel vild lækker! Jeg har været rigtig glad for den og nyder at bruge den med jævne mellemrum. Bagpå står der godt nok, at HairConstrast anbefaler, at man skal bruge denne hårkur 2-3 gange om ugen, men det synes jeg personligt er for meget. Jeg vasker kun mit hår 2-3 gange om ugen, og jeg mener ikke, at det er nødvendigt at bruge en hårkur hver gang - balsam kan også bruges! :-) Jeg bruger denne hårkur maks. 1 gang om ugen, og nogle gange går der faktisk længere tid i mellem. Den dufter af en blanding af honning og mint, og det lyder måske som en sjov kombi, men duften er virkelig dejlig og frisk på en cremet måde. Hvis det ellers giver mening. Jeg har fundet masken på en hollandsk webshop til 40 €, der svarer til ca. 300 kr. 


Udover at give mig selv en hårkur, har jeg også valgt at bruge lidt tid på mine negle. I et par uger har jeg randt rundt uden neglelak på fødderne, selvom jeg synes det ser helt tomt og nøgent ud, men nu skulle mine fødder have lidt "påklædning" på igen. Og hvad fingerneglene angår har jeg lige haft en ret kraftig blå på, som bare blev for meget til sidst, så derfor valgte jeg en naturlig neglelaksfarve her.

Neglelakkerne jeg har brugt er Oh My GOSH's Deep Red og Essies Sugar Daddy. To helt klare favoritter hos mig, som passer til alle anledninger og sæsoner.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for din kommentar på forhånd! :-)